Udendørs teambuilding er en god måde at få deltagerne til at ”glemme” dagligdagen. Alene det, at man bliver rykket ud i en skov, en park, et sommerhus eller lign. er så markant anderledes end hverdagen, at deltagerne ofte hurtigt er med på de anderledes udfordringer, der venter.

Tip 1: Forberedelse

Når man skal forberede udendørs team-aktiviteter, er det vigtigt, at deltagerne er godt forberedte. Påklædning efter vejret er en forudsætning for succes. Ingen kan holde fuld fokus, hvis de står og fryser eller bliver våde. Omvendt kan en bagende sol (om end den er sjælden i Danmark) være lige så forstyrrende for arrangementet, hvis deltagerne ikke har mulighed for at komme ind i skyggen.

Deltagerne skal inden arrangementet have besked om, hvilken beklædning, der er den bedste på dagen. Husk at tage højde for, om arealet bliver vådt og sumpet, så det vil være en god ide at anbefale gummistøvler.

Det betyder også, at du, når du vælger øvelser skal tage højde for deltagernes påklædning. Det er måske ikke den bedste ide, at arrangere øvelser, hvor deltagerne skal gå på line i store vinterstøvler eller kravle rundt på jorden i deres pæne tøj.

Overalt i Danmark findes der smukke og unikke områder, som er ideelle til team-aktiviteter.
Hvis du vælger at lægge arrangementet i en offentlig skov, er det et godt sted at starte på Naturstyrelsens hjemmeside. Her kan man læse mere om betingelserne og det er også muligt at reservere forskellige områder, så man ikke risikerer at løbe ind i andre grupper, som lige havde udset sig den samme naturskønne plet.

Det kan også være en god ide at kontakte det lokale turistbureau, som ofte kan være behjælpelig med at finde gode områder til teamaktiviteter.

En tredje mulighed er at kontakte campingpladser, hoteller og konferencesteder, der ofte har nogle fine udenoms-faciliteter, som man kan leje til en fornuftig pris. Fordelen ved denne løsning er naturligvis, at man så også ofte har catering-muligheder lige ved hånden.